28. oktober

0 kommentarer

Skal du oprette flere websites?

Af seocoaching

28. oktober 2020


Mange iværksættere og mindre virksomheder kommer på et tidspunkt til et sted, hvor de ønsker at udvide deres forretning. Det kan være med en beslægtet eller en helt ny service eller produkt. I nogle tilfælde melder spørgsmålet sig så:

Skal jeg så oprette endnu en hjemmeside for denne service?

I de fleste tilfælde er svaret nej, men i mange tilfælde kan det også være et ja. Som i så mange andre tilfælde “kommer det an på”. Og da jeg inden for de sidste par uger, har haft nogle cases, hvor spørgsmålet er kommet op, tror jeg, det er passende at skrive lidt om det.

Ét domæne er bedst når vi ser på SEO

I de tilfælde hvor det kan lade sig gøre er det bedst kun at have ét domæne eller en hjemmeside. Så ligger dine services og produkter tæt op ad hinanden er der ingen grund til at udvide med flere websites. Ved kun at have ét domæne opbygger du her et mere solidt fundament og du skal kun have links og troværdighed opbygget et sted. Spreder du ud på flere domæner, spreder du så at sige også styrken.

Desuden er det også nemmere at vedligeholde kun et domæne fremfor flere og det er naturligvis også billigere. Så mit udgangspunkt er altid – hav kun ét domæne.

Hvornår skal du have flere websites?

Men der er som jeg skriver undtagelser. Selv når de enkelte services ligger tæt på hinanden. F.eks. min kunde, Erhvervsfotograf Karina Frausing Bennedsen, der netop har udvidet sin fotografforretning fra kun at være børnefotografering til også at være en fotograf for erhvervslivet. Normalt ville jeg sige: Kun ét domæne. Men Karina opererer meget lokalt og her kan det være en fordel at have hjemmesider, der fokuserer meget præcist på et produkt eller service. Det er således nemmere at få disse sider til tops i Google – men kun lokalt. Og selvom man kan synes at fotografering er fotografering, så er det heller ikke hensigtsmæssigt, at en erhvervsleder lander på en side fyldt med børneportrætter. Så her er opdelingen ok.

Eller en anden kunde, jeg kender, hvor opdelingen synes helt logisk. Det er Tom Olsen, der indenfor nogle få uger har lanceret både et nyt, bæredygtigt sportsbrand, Despite, og udgivet en kriminalroman. Disse to produkter ligger meget langt fra hinanden, så selvfølgelig skal de have hver deres website. Også selvom Tom allerede havde en website, hvor han sælger sine freelanceydelser!

seocoaching

Om forfatteren

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}

Lær SEO - Kom godt i gang med mit gratis SEO Kursus.